493 medlemmer

Hvordan ser antrax ud?
Rejsebrev fra ICEM 2012
Hvert andet år løber verdenskongressen for akutmedicin af staben, og denne gang var Dublin vært for dette kæmpe arrangement med omkring 2.000 deltagere. Selve konferencen blev afholdt i Dublins nye kæmpe konferencecenter "The Convention Centre", med udsigt over den berømte flod "The Liffey", der snor sig gennem Dublins centrum. Op til selve konferencen var der et utal af preconference workshops, hvor man kunne få støvet sin færdigheder af i eksempelvis traumehåndtering eller point-of-care ultralydsskanning. Men for størstedelen af deltagerne startede konferencen med en reception på Dublins stolthed Guinness bryggerierne. Her blev man udsat for et utal af lækre smagsprøver på irske delikatesser som Guinness beef stew og Irish oatmeal risotto kogt på Guinness. Og selvfølgelig ej at forglemme halfpints af Guinness. Som et lille kuriosum kunne man læse nogle håndskrevne noter i gulvet om bryggeren William Gosset, der i 1908 berigede os med en af de mest benyttede statistiske test, Student t-test, i et forsøg på at kvalitetssikre og optimere brygningen af den berømte stout... SKÅL! Selve konferencen var opdelt i mellem 8 til 10 spor hver dag, spændende over emner som Prehospital care til overcrowding in the emergency department. Så der var ingen tid i programmet til, at genskabe Leopold Blooms slendretur i Dublins gader. Med omkring 850 posters i løbet af de fire dage konferencen stod på, var der nok at se på, hvis ikke lige de mundtlige præsentationer trak i én. Niveauet til mundtlige præsentationer var højt, da de var spækket med et utal af foredragsholdere som hører til verdenseliten inden for akutmedicinsk forskning. Blandt andet kan nævnes, at den absolutte superstjerne indenfor sepsis og væskebehandling, Emanuel Rivers (kommer også til DEMC5 2013, red.), holdt oplæg om tankerne bag det banebrydende randomiserede forsøg han udgav i 2001 og eftervirkningerne heraf. Dansk akutmedicin var også flot repræsenteret på kongressen både med talrige posters og flere inviterede foredrag. Region Syddanmarks professor i akutmedicin, Annmarie Lassen, holdt oplæg omkring populationsbaserede studier udført i Fælles Akutmodtagelser, samt formanden for dansk akutmedicinsk selskab Dan Brun Petersen, som gav en status over akutmedicin i Danmark. Næste verdenskongress afholdes i 2014 i Hong Kong, bedømt ud fra deres "farverige" reklame stunts i Dublin, bliver det også en kongres man ikke må gå glip af. Mvh Mikkel, Christian og Daniel. |
Akutkonferencen 25.-26. november 2011
- Vi skal have mere uddannelse af læger og sygeplejersker i akutmedicin, mener formand Flemming Stenild, Sygehusudvalget i Region Sjælland. Ordene faldt på Nordeuropas største Akutkonference, der i dag åbnede i Roskilde Kongrescenter.
2012 UPDATE: Som noget helt nyt, kan du nu få fuldt overblik over abstracts - klik på nedenstående.
Stemningsbilleder fra konferencen
Hovedsponsorer for konferencen:


Mere end 75 taler fra AAEM 2010

